´
Niffer's marsvin  > Artikler > Skabsbure

Skabsbure

Jeg lavede vores første skabsbur i januar 2005 - ret sikker på, at det opfyldte vores fulde behov. Vi skulle ikke have flere marsvin, end der kunne være i dette skabsbur. God morgen! Allerede i påskeferien, marts 2005 byggede jeg skab nr. 2, da jeg godt kunne se, at der blev pladsproblemer, når der kom flere kuld unger ad gangen.

Vores (gamle) skabsbure var lavet af stellet af et hvidt Pax klædeskab fra IKEA. Mål: 2m (h) x 1m (b) + 60 cm (d). - pris: kr. 565,- stk. Man kan sagtens købe bare stellet uden skabslåger!

Dertil 3 hylder pr. skab, som fås i pakker á 2 stk. til kr. 150,-

Det var selvfølgelig et samlesæt, men det er faktisk ikke så besværligt at samle det endda. Jeg har gjort det helt alene. Man skal bare lige sørge for at samle det tæt på, hvor det skal stå, da det er h..... tungt at flytte rundt med. Især når hylderne er kommet på plads.

Dette giver 4 store rum pr. skabsbur. Jeg overvejede stærkt at lave 5 rum, men af hensyn til burrensning, højden på plexiglasset  m.v.  blev jeg enig med mig selv om kun at lave 4 rum. De 2 øverste rum kan deles op i yderligere 2 mindre rum hver, idet jeg har sat gardinskinner i midten og værktøjsophæng i loftet, så jeg kan skubbe en plexiglasrude ind efter behov. Jeg har også sat gardinskinner i kanterne fortil og i siden 23 cm op, sådan at jeg kan tage plexiglasruderne ud f.eks. ved burrensning . De trænger jo ofte til en grundig afvaskning af urinstråler, når hunnerne er kommet til han.
Plexiglasruderne er som sagt 23 cm i højden, da jeg regner med, at det kun er de færreste dyr, der kan springe over.
Når plexiglasset er taget ud, er det drøn-nemt at tage et fejeblad og en stor skraldesæk og skovle hele molevitten ned i. Bagefter en støvsuger til at suge savsmuld op af gardinskinnen og rundt i kanten.  Det tager ikke lang tid.  Jeg lægger dog en avis over de midterste gardinskinner, der bruges til at adskille rummene, så længe de fungerer som ét stort rum.
Alle hylderne er selvfølgelig fuget grundigt i kanten med silicone, så der ikke kan sive væske ned.
Jeg har sat vandflaskerne i en krog i loftet, men det kan jo gøres på mange smarte måder, har jeg set rundt omkring. I starten sad de på væggene med gjordbånd.

Sådan så vores første skabsbur ud, som det var indrettet i januar 2005:

Og så d. 2. juli 2005 blev der købt ind til skabsbur nr. 3 - det er lavet efter helt samme princip som de 2 andre, bortset fra at jeg har lavet 5 hylder!!! Må jo indse, at pladsen hurtigt kan blive fyldt ud!  ;o)
Og det fungerer også fint nok!
Har nu her i marts 2006 fået bygget endnu et stort skabsbur af Dolphis Opdræt - der er 4 hylder på 60 x 100 cm, 3 lange hylder på 60 x 175 cm og 3 hylder på 60 x ca. 60 cm.

Ultimo 2011 er de gamle udjente PAX skabe udskiftet med nye fine skabe lavet af Sebastian med Viles Opdræt. :o)  Tak for hjælpen!

I 2012 fik jeg bygget ny garage med tilhørende mutterum ved siden af med udgang fra bryggers. Da vi nu var ved at indrette et helt nyt rum, synes min håndværker at det var en god idé at lave helt nye bure indrettet efter rummet. Så bliver der ingen krinkelkroge og man får udnyttet hjørnepladsen.
Hele efteråret gik med byggeriet og endelig d. 20.1.13 kunne vi tage det nye mutterum i brug. Det er et lækkert lyst rum og der er i alt 7 rækker bure med 4 i hver sektion. Hjørneburene er meget store og kan rumme nogen større pige- eller drengeflokke. Så er der en enkelt række bure på 50 cm. til mødre med unger eller hanner. Jeg har valgt kun at have 4 bure i hver række... efter i flere år at have haft hele 5 bure... men det giver noget mere luft i burene og man kan bedre se dyrene... der er bedre arbejdshøjde også... jeg synes, at de nederste bure før blev så mørke. Et par kraftige lysstofrør på væggen oplyser hele rummet om aftenen.

Her er nogen billeder fra det nye mutterum:

Til højre er der et bord under vinduet, hvor man kan sidde og ordne dyrene.

Og et af de store hjørnebure: