Salgssiden (Sale/Abgabe)
Niffer Marsvin er medlem af DMF (Dansk Marsvin Forening) og alle Niffer's marsvineunger sælges med stamtavle - også kæledyr. Ungerne sælges først, når de vejer min. 325 g (og gerne 350 g) og er mindst 4 uger gamle.
Kontakt: Trine og Anette på tlf. 2920 9005 - til hverdag bedst efter kl. 17.00. Eller på mail til: NIFFER eller klik på mailform i venstre side. (Har fjernet den direkte mailadresse på siden, da den bliver høstet til spammails osv.) Vi bor i Låsby mellem Århus og Silkeborg.
Marsvin kan reserveres eller forudbestilles. Spørg ved interesse også selvom der står standby ved marsvinet. Standby betyder, at jeg overvejer at beholde marsvinet selv og lige skal se, hvordan det udvikler sig. Hvis et marsvin står som reserveret, er det ikke automatisk solgt. Du kan blive skrevet op, hvis den første køber evt. skulle springe fra. Et marsvin betragtes først som endelig reserveret, når der er betalt for det! Hvis marsvinet ikke kan hentes med det samme, plejer jeg at tage et depositum på 100 kr pr. marsvin. Dette for at undgå useriøse henvendelser. Hvis marsvinet mod forventning ikke bliver afhentet til aftalt tid, så tager jeg betaling for det fortsatte ophold. Hvis man fortryder reservationen, betales reservationsgebyret ikke tilbage.
Salgsdyr kan som regel medtages på en udstilling. Vi kommer på de fleste udstillinger her i Jylland og på Fyn. (Se dato/sted under Udstillinger).
Ved
køb af marsvin hos Niffer får du garanti for, at marsvinet har haft en
sund opvækst med korrekt fodring og pasning. At det har gået sammen med sin mor
og søskende, til det er gammelt nok til at klare sig selv. Vores marsvin
bor indenfor i skabsbure. Derfor er marsvinene i hænder
dagligt og er børnevante samt fortrolige med lydene i et hus.
Du får desuden en lille pose med af det foder, som marsvinet er vant til at
spise samt en pasningsvejledning, hvis du ikke har haft marsvin før. Du er
velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Marsvin er sociale dyr. Vi
skal derfor opfordre til, at man giver sit marsvin selskab af en arts-fælle.
Det er synd, hvis det skal gå alene de fleste af døgnets timer og et
menneske kan alligevel ikke erstatte kontakten til et andet marsvin. Marsvinene
sælges derfor 2 og 2 med mindre, man har marsvin i forvejen. I Sverige, Tyskland og Schweiz er det
faktisk forbudt at have marsvin til at gå alene! Marsvin sælges heller ikke som
selskab til kaniner, da de 2 arter har helt forskellige behov og vaner.
Stamtavlen med marsvinets stambogsnavn udleveres ved køb eller eftersendes,
hvis den ikke er modtaget endnu fra Registrator i DMF.
Prisen
ligger fra kr. 400-450 for et kæledyr og fra kr. 450-550 for et
racedyr til kæl, avl og/eller udstilling. En Californian vil dog blive noget
dyrere, da de ikke har været helt billige at få hjem. :-) Fra 550 kr. for
en han og fra 600 kr for en hun alt efter kvalitet.
Er
du interesseret i et voksent marsvin, sælger vi ind imellem voksne dyr, der
ikke længere kan eller må bruges i avl. Disse kan evt. sælges med rabat sammen
med en unge af samme køn. Er du interesseret i at starte op med opdræt, kan der
undertiden tilbydes et avlspar eller en trio.
Vi vil
blive glade for at høre, hvordan det går med marsvinet. Billeder er altid
velkomne, men skulle det engang ske, at du af en eller anden grund ikke kan
have marsvinet længere, så kontakt os, så vi evt. kan tage marsvinet
tilbage og give det mulighed for at få et nyt og blivende hjem. Bliver der mod forventning noget i vejen med marsvinet inden for de første par uger, bedes man kontakte os først. Vi tager enten marsvinet tilbage mod købsprisen eller sørger for passende behandling om muligt. Vi betaler IKKE dyrlægeregninger, som vi ikke selv har sat i værks, da der findes mange dyrlæger, der ikke har nok forstand på marsvin. Vi benytter selv Galten- og Ry Dyreklinik, der er dygtige til marsvin.
Undermenu
|